Guidede ture

Jeg tilbyder vandreture i Østjylland

Stort lokalkendskab og engagement til Østjyllands mange attraktioner.
Jeg tilbyder stadig vandreture. Vi mødes på aftalt startpunkt.

Pris for lille gruppe op til 4 personer:
– 300 kr. for 2-3 timer
– 400 kr. for 3-4 timer

Ring 30342036 eller email: hbc@helgebay.dk

Turen til den storslåede Illerup Ådal

Her vises eksempler på ture. Klik på billeder for visning i appen Komoot. Her kan du se vandreturen med kort og billeder, optaget af jeres vært. Med en profil på Komoot ses alle billederne fra turen. (Komoot er en udmærket gratis vandre app).

Skanderborg by og kirker

Kan nås på ca. 2 timer fra BnB og er den letteste tur.

Vi ser byens kirker, byliv, kultur og historie. Vi slutter på Slotsholmen med udsigt over Skanderborg Sø.

Sightseeingtur Skanderborg

Kan nås på ca. 3 timer fra BnB

Vi går igennem byen til Dyrehaven, hvor Smukfest afholdes. Vi ser Bøgescenen, Lille Sø, og Landsbyen Sølund.

Skanderborgs søer og moser

Sumpbroen

Kan nås på ca. 3 timer fra BnB

Få et overblik over byens naturrige omgivelser og kom helt tæt på mosens liv og flora. En god rundtur på alle årstider.

Illerup Ådal og offermosen

22-1340_A12_x_20220518_1230

Kan nås på ca. 3 timer fra BnB

Ådalen er smuk og bred og har være ramme om et stort slag i bronzealderen, hvilket fortælles på flere informationsskilte. En storslået naturoplevelse på 8 km. (Slaget kan opleves på Moesgård Museum).

Skanderborgs baghaver og moser

Vestermose i Skanderborg

Kan nås på ca. 3 timer fra BnB

Turen går uden om centrum forbi kolonihaver, fjerkærklub og bag om naturrige villaområder til Vester Mose og retur via Svane Sø, ialt 8 km.

Vestermøllestien med stor udsigt

Vestermøllestien med udsigt

Kan nås på 3-4 timer fra BnB

En dejlig tur på 11 km igennem smuk bøgeskov og mulighed for at komme op på den Jyske højderyg med en stor udsigt over Skanderborg Sø. Turen kan forkortes med bil.

Bunkerturen og Luftwaffe

Bunker med udstilling ved Vandrehjemmet

Kan nås på ca. 3 timer fra BnB

I Dyrehaven ligger der tre bunkere, hvor Luftwaffe holdt til under krigen. I den ene bunker har Skanderborg Museum en udstilling, med begrænsede åbningstider.

Anebjergskoven, en ny skov bliver til

Kan nås på ca. 3 timer fra BnB

Anebjergskoven er en nyetableret skov, der er på tærsklen til at blive en rigtig skov. Skoven er et naturgenopretningsprojekt og chancen for at se dyr er stor.

Sukkertoppen og Klostermølle

Udsigt fra Sukkertoppen

Kan nås på 3-4 timer med bil

Sukkertoppen er 108 meter høj, og giver en storslået udsigt over søhøjlandet, tæt på hvad Himmelbjerget tilbyder, men i ren natur helt uden iskiosker!

Silkeborg by og Hjejleflåden

Kan nås på ca. 4 timer med tog

Vi ser på den dejlige by Silkeborg med søer, havn og de hyggelige gågader. Hvis du vil ud at sejle, skal turen bestille i god tid, især hvis du vil med dampskibet Hjejlen.

Silkeborg Almindsø
– rundtur og bad

Kan nås på ca. 4 timer med bil

Almindsø er en af Danmarks mest rene med tre flotte badesteder. Rundturen i kuperet terræn er ca. 5 km lang og kan sluttes af med en dukkert.

Gjern Bakker og Troldhøj

Kan nås på ca. 4 timer med bil

Området har en unik natur, med markante bakker i et hede- og skovlandskab, hvor Svostrup Kro og Gudenåen ligger under én.

Aarhus byrundtur

Kan nås på ca. 4 timer med tog

Få et overblik over Aarhus midtby med domkirke, teater, den genåbnede å, DOKK1 og det nye havneområde med mange seværdigheder.

Den Gamle Bys nye kvarterer

Kan nås på 4-5 timer med tog

Den Gamle By er et unikt friluftsmuseum og et af Danmarks mest besøgte turistmål, der trods navnet er meget moderne på den gode måde.

Moesgård Museum – mød familien

Kan nås på 4-5 timer med bil el. tog/bus

Moesgård Museum genopstod i 2015 som et af Europas mest moderne og flotte museer om menneskets historie.

Aarhus Letbane – rundtur og historie

Kan nås på cirka 4 timer med tog

Jeres vært har et indgående kendskab til den første letbane i Danmark, Aarhus Letbane og kan fortælle historien fra ideen opstod til åbning og drift i dag.

Risskov og
Den Permanente

Kan nås på cirka 4 timer med tog

Fra Stationen Østbanetorvet går vi ud langs Aarhusbugten, ind i Risskov og ser havbadet, Den Permanente, der er meget populær. Mulighed for en dukkert.

Væksthusene og botanisk have

Kan nås på cirka 4 timer med tog

Botanisk have i Aarhus er mindre kendt. Den ligger ved Den Gamle By, og er et dejligt pusterum i byen. Vi ser også væksthusene med tropiske planter og sommerfugle.


Ring på +45 30342036