Jeg tilbyder vandreture i Østjylland
Stort lokalkendskab og engagement til Østjyllands mange attraktioner.
Jeg tilbyder stadig vandreture. Vi mødes på aftalt startpunkt.
Pris for lille gruppe op til 4 personer:
– 300 kr. for 2-3 timer
– 400 kr. for 3-4 timer
Ring 30342036 eller email: hbc@helgebay.dk

Her vises eksempler på ture. Klik på billeder for visning i appen Komoot. Her kan du se vandreturen med kort og billeder, optaget af jeres vært. Med en profil på Komoot ses alle billederne fra turen. (Komoot er en udmærket gratis vandre app).
Skanderborg by og kirker

Kan nås på ca. 2 timer fra BnB og er den letteste tur.
Vi ser byens kirker, byliv, kultur og historie. Vi slutter på Slotsholmen med udsigt over Skanderborg Sø.
Sightseeingtur Skanderborg
Kan nås på ca. 3 timer fra BnB
Vi går igennem byen til Dyrehaven, hvor Smukfest afholdes. Vi ser Bøgescenen, Lille Sø, og Landsbyen Sølund.
Illerup Ådal og offermosen
Kan nås på ca. 3 timer fra BnB
Ådalen er smuk og bred og har være ramme om et stort slag i bronzealderen, hvilket fortælles på flere informationsskilte. En storslået naturoplevelse på 8 km. (Slaget kan opleves på Moesgård Museum).
Skanderborgs baghaver og moser
Kan nås på ca. 3 timer fra BnB
Turen går uden om centrum forbi kolonihaver, fjerkærklub og bag om naturrige villaområder til Vester Mose og retur via Svane Sø, ialt 8 km.
Bunkerturen og Luftwaffe
Kan nås på ca. 3 timer fra BnB
I Dyrehaven ligger der tre bunkere, hvor Luftwaffe holdt til under krigen. I den ene bunker har Skanderborg Museum en udstilling, med begrænsede åbningstider.
Anebjergskoven, en ny skov bliver til
Kan nås på ca. 3 timer fra BnB
Anebjergskoven er en nyetableret skov, der er på tærsklen til at blive en rigtig skov. Skoven er et naturgenopretningsprojekt og chancen for at se dyr er stor.
Sukkertoppen og Klostermølle
Kan nås på 3-4 timer med bil
Sukkertoppen er 108 meter høj, og giver en storslået udsigt over søhøjlandet, tæt på hvad Himmelbjerget tilbyder, men i ren natur helt uden iskiosker!
Silkeborg by og Hjejleflåden
Kan nås på ca. 4 timer med tog
Vi ser på den dejlige by Silkeborg med søer, havn og de hyggelige gågader. Hvis du vil ud at sejle, skal turen bestille i god tid, især hvis du vil med dampskibet Hjejlen.
Silkeborg Almindsø
– rundtur og bad
Kan nås på ca. 4 timer med bil
Almindsø er en af Danmarks mest rene med tre flotte badesteder. Rundturen i kuperet terræn er ca. 5 km lang og kan sluttes af med en dukkert.
Gjern Bakker og Troldhøj
Kan nås på ca. 4 timer med bil
Området har en unik natur, med markante bakker i et hede- og skovlandskab, hvor Svostrup Kro og Gudenåen ligger under én.
Aarhus byrundtur
Kan nås på ca. 4 timer med tog
Få et overblik over Aarhus midtby med domkirke, teater, den genåbnede å, DOKK1 og det nye havneområde med mange seværdigheder.
Den Gamle Bys nye kvarterer
Kan nås på 4-5 timer med tog
Den Gamle By er et unikt friluftsmuseum og et af Danmarks mest besøgte turistmål, der trods navnet er meget moderne på den gode måde.
Moesgård Museum – mød familien
Kan nås på 4-5 timer med bil el. tog/bus
Moesgård Museum genopstod i 2015 som et af Europas mest moderne og flotte museer om menneskets historie.
Aarhus Letbane – rundtur og historie
Kan nås på cirka 4 timer med tog
Jeres vært har et indgående kendskab til den første letbane i Danmark, Aarhus Letbane og kan fortælle historien fra ideen opstod til åbning og drift i dag.
Risskov og
Den Permanente
Kan nås på cirka 4 timer med tog
Fra Stationen Østbanetorvet går vi ud langs Aarhusbugten, ind i Risskov og ser havbadet, Den Permanente, der er meget populær. Mulighed for en dukkert.
Væksthusene og botanisk have
Kan nås på cirka 4 timer med tog
Botanisk have i Aarhus er mindre kendt. Den ligger ved Den Gamle By, og er et dejligt pusterum i byen. Vi ser også væksthusene med tropiske planter og sommerfugle.








